Bali, Rejseblog

5 lækre spisesteder i Ubud

Spisesteder i Ubud

Bali – 5 lækre spisesteder i Ubud

Her får du vores top 5 over lækre spisesteder i Ubud. Bali bugner med lækre spisesteder og byen Ubud er ingen undtagelse. Jeg må sige at Ubud var helt anderledes end jeg havde regnet med, og at de havde så mange restauranter hvor der gastronomiske niveau er så højt er – imponerende synes jeg.

Der er så mange lækre spisesteder i Ubud at det kan være svært at udvælge hvilke man skal vælge til eller fra. Derfor har vi lavet denne top 5 over lækre spisesteder i Ubud.

Vi havde undersøgt lidt om hvilke spisesteder i ubud som andre anbefalede og andre steder gik vi bare ind og prøvede fordi det så lækkert ud.

En top 5 over lækre spisesteder i Ubud, ser således ud for os:

Toro sushi

Et virkelig lækkert sushi sted, hvor de servere sushi af høj kvalitet og med rigtige mange forskellige slags sushi. De har mange stykker, som er anderledes end hvad man er vant til i Danmark. Så det er sjovt at prøve nogle nye kombinationer.

Restauranten er ligger rigtig hyggeligt lidt nede af en forholdvis stille gå gade, dog med en knallert som af og til suser forbi. Vi er jo i indonesien! Indretning er hyggelig og man føler sig godt tilpas. Stilen passer bare godt ind i gadelivet og man sidder og kan følge med i hvad der sker i gaden, mens man spiser. Den stryger ind på vores top 5 liste over lækre spisesteder i Ubud.

De har ingen hjemmeside, men du finder deres Facebook side her

Seniman coffee

Seniman Coffee

Dette er helt klart et af de bedste steder jeg har spist, og skal derfor også med på vores top 5 liste over spisesteder i Ubud. Deres indretning er helt genial, bla. Har de ganske almindelige plastisk stole, hvor de har lavet et gynge stel til, så når man sætter plastisk stolen ned over stellet, jamen, så får man den feste gyngestole lavet i et mix af træ og plastisk. Det er muligt at købe dem, og det havde vi helt sikkert gjort, hvis vi kunne have haft den med i flyveren.

På Seniman Coffee i Ubud har de den bedste fish and Chips. Den smager virkelig godt og med nogle dejlig store sprøde pomfritter til, samt en god tartar sauce – så bliver det bare ikke bedre. Det skulle da lige være med et koldt glas Chardonnay on the side.

Hvis du leder efter et sted at spise morgenmad så er Seniman Coffee også et sted du skal prøve. Vi havde mulighed for at spise morgenmad på dette lækre spisested i Ubud, og her fik vi en Smoothie Bowl med lækker frugt og bær, også en baconwaffel. Så er bunden lagt til at gå på opdagelse i ubuds gader.

Seeds of life

Seed of life

Hvis man er til Raw Food skal man besøge The Seeds of Life i Ubud. Her er alverdens sunde Raw-retter, og vi havde heldigvis mulighed for at spise morgenmad her en af vores dage i Ubud. De har nogle virkelig lækre retter og den frugt som de bruger smager helt himmelsk. Vi fik smagt både deres smoothies, og smoothie bowl, og banan pandekager. Det smager virkelig godt.

Mens man spiser det, har man mulighed for at sidde på deres 1. sal og nyde udsigten udover byens huse. Vi var derinden tidligt på dagen, og derfor var der ikke rigtig nogle mennesker hvilket var meget hyggeligt.

Er du i Ubud, så ville jeg helt sikkert lægge vejen forbi The Seeds of Life.

Se deres hjemmeside her

Cafe Lotus

Selvom Cafe Lotus har åbnet restauranter over hele øen, kan ingen sammenlignes med den oprindelige restaurant. Den blev oprettet i 1982 som et bohemisk mødested for lokale kunstnere og backpackere. Det er et af de smukkeste steder i Ubud at spise middag. Når du sidder på Lotus Cafe ser du ud over en enorm lotus dam, der grænser op af høje blomstrende træer. Og i baggrunden kan man se det smukke tempel Pura Saraswati. Om aftenen kommer det til liv med forestillinger af balinesisk dans ledsaget af et gamelan orkester. Maden er fin og man kan få en masse forskellige retter fra det balinesiske køkken. Men det er helt klart hele stemningen som giver oplevelsen, og gør denne restaurant til en speciel oplevelse.

 

Umah pizza

Hos Umah pizza får du super lækre pizzaer i ubud. Den ene aften hvor vi var i ubud og skulle spise aftensmad, havde vi simpelthen sådan lyst til pizza. At det så samtidig lige faldt sammen med at det var den varmeste aften mens vi var i ubud, var ikke så godt planlagt. Der var ikke en vind der rørte sig, og man fik det ikke lige frem koldere af at skulle spise en varm pizza.

De pizzaer som de laver på Umah pizza er virkelig lækre. Bunden er helt tynd og sprød, og minder lidt om pizzaerne hos Gorms – hvis du har prøvet dem. De har et stort udvalg af pizzaer med forskellige fyld og man kan også få hvide pizzaer uden tomat sauce på.

Se deres Facebook side her

Det var vores top 5 over lækre spisesteder i Ubud. Er du på ferie i Ubud på Bali, så vil jeg helt klart anbefale dig at ligge vejen forbi ovenstående spisesteder. Ubud er et mad mekka og der er rigtig mange gode spisesteder. Har du din egen top 5 over spisesteder i Ubud? Så smid en kommentar nederst.

No votes yet.
Please wait...

Udgivet af Kristoffer Palm

Jeg elsker at rejse og gå på opdagelse nye steder. Derfor har jeg valgt at lave en rejseblog, hvor jeg skriver om rejser og guides.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *