Dykning på Bali

0
232

Her finder du den bedste dykning på Bali og det her dykkercenter skal du bruge.

Dykning på Bali kan du gøre man steder. De fleste benytter sig nok af at tage en båd ud fra Sanur, hvilket jeg også selv gjorde. Men derudover kan man også dykke fra byer som Padang Bai, Tulamben, Gili Øerne og Lombok som også ligger tæt på Bali.

Godt dykkercenter på Bali

Da jeg stod og skulle til Bali var der gået nogle år siden, jeg sidst var ude og dykke. Derfor havde jeg brug for lige at få genopfrisket mine dykker færdigheder. Hjemmefra havde jeg derfor søgt efter et dykkercenter på Bali, og her fandt jeg frem til Crystal divers. Jeg skrev lidt frem og tilbage med dem, og fik aftalt en pris for at få et genopfrisknings dyk i pool og en teori prøve. Så det var dejligt at have det plads hjemmefra!

Vi boede i Ubud og skulle hele vejen fra Ubud til Sanur. En tur der hurtigt kommer til at tage 1,5 time, i den dejlige indonesiske trafik. Da vi endelig når frem til dykkercenteret, bliver vi taget godt imod af Anita, som viser sig at være danskere. I det hele taget så er det en lille dansker koloni vi har ramt. Der er 4-5 danskere som er ved at uddanne sig som instruktører, og det var egentlig mega rart. Man følte sig helt tryk og velkommen med det samme. Så nu er det bare med at få dykket! Det er iøvrigt også det dykkercenter, som de bruger i Tv2 serien, Kurs mod fjerne kyster.

I løbet af formiddagen, får jeg genopfrisket teorien og taget en prøve. Og hvor er det bare dejligt, at det er danskere som underviser en. Bagefter er det så tid til at hoppe i dykkerudstyret og komme i gang med at dykke i poolen. I poolen laver vi forskellige øvelser, og de sørger for at jeg har fuldstændig styr på øvelserne inden vi går videre med en ny. Hvis jeg er lidt usikker på noget af det, så laver vi den bare igen.

Hvis du ligesom mig, vægter service og tryghed højt – så ville jeg til hver en tid vælge Crystal Divers som dykkercenter.

Dykning på Bali

Efter jeg havde fået mit genopfriskningsdyk, aftalte jeg at tage med ud på en dykkertur, nogle dage efter, som ville inkludere 2 dyk og frokost. Så jeg var super spændt på, at skulle have min første dykning på Bali.

På dykkerturen skulle der være mulighed for at se Manta Rays, som altid har været min store drøm. Turen går ud til Nusa Penida.

Manta Point

Nusa Penida er en af de mindre øer, der ligger ud for Balis kyst. Selve sejlturen derud, tager 30-45 minutter, alt efter hvor meget det blæser. Vær opmærksom på, at bølgerne kan være høje. Så sørg derfor at have søsygepiller med, eller få nogen af din dykkerinstruktør. Selve dykket omkring Nusa Penida på det sted som hedder Manta Point, var super flot! Jeg dykkede med en sigtbarhed på 20-25 meter. Manta Point er rigt på plankton og agerer samtidig som en rensestation for de større fisk. På nogle dage kan man være heldig at se, rigtig mange Manta Rays. Jeg var dog mega uheldig, og så desværre ingen. Selvom jeg havde fået fortalt at de, havde mødt Manta Rays på alle dyk indtil videre i år.

Crystal Bay

Det næste dyk skulle vi have i Crystal Bay, som også ligger ud fra kysten omkring Nusa Penida. Crystal Bay byder på et væld af farverige koraller. Her er stort set altid god sigtbarhed!

Dette sted går fra 5 meter og ud til en væg af koraller, der forsvinder ned i dybet. Da jeg dykkede her, var der en del strøm. Så vi hoppe i på omkring 10 meters dybde, også blev vi bare ført med at strømmen. Det skal lige siges at der var pænt meget fart på! Så det var med at holde tungen lige i munden, og hele tiden holde øjnene rettet fremad. Der var nemlig en del klipper og koral formationer, som stod op fra bunden. Og dem har man bestemt ikke lyst til at rammen ind i, med den fart vi havde på.

Når strømmen er så stærk, vil jeg ikke sige at det er et dyk for nybegyndere. Det kan godt være en lidt voldsom oplevelse, med den stærke strøm. Man får også brugt en del energi, når man lige skal navigere rundt om koral formationerne, for at undgå at kollidere med dem. Men jeg kunne også forstå på de dykkere, som havde dykket der meget, at man sagtens kan opleve at der intet strøm er. Så det er altså meget forskelligt, alt efter hvordan vejret er.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here