Guide til Århus

0
11
Århus kanal

Brug for en guide til Århus? Det får du her. I vores sommerferie var vi 2 dage i Århus og derfor har jeg lavet denne guide til Århus. Det gik op for os hvor travlt vi har med at komme ud og rejse for at se verden, men samtidig så mangler vi virkelig at se meget i vores eget lille land Danmark. Vi har da været i Århus før, men det har som regel bare været meget kort uden man har haft tid til rigtigt at se byen. Det skulle der laves om på nu!

Hotel i Århus

Vi havde booket 2 overnatninger på Scandic hotel i Århus. Det ligger meget centralt i Århus, og fremstår nyt og moderne i stilen. Vi valgte det fordi det havde en god pris i forholdt til beliggenhed. Så når skal ud og opleve Århus, kan bare gå fra hotellet og skal ikke bruge tid og penge på transport.

Vi kørte fra København til Århus, og havde derfor bil med. Under Scandic hotellet ligger der heldigvis en parkeringskælder, hvor man har mulighed for at parkerer bilen. Her står den godt og tørt, og man kan tage elevatoren direkte fra parkeringsklæderen og op til hotellet. Dejlig nemt! Det koster 170 kr.(2018) at parkere i døgnet, hvilket man bare kan afregne med Scandic hotellet.

Hos Scandic havde vi bestilt et superior værelse, som er lidt større end de andre værelser. Det var rigtig fint værelse, med god plads og moderne i indretningen. Stilen og standarden er som andre Scandic hoteller, hvis man har boede på dem før. Man får et fint værelse til en god pris, men heller ikke mere end det.

Morgen buffeten er helt almindelig med alt hvad der tilhøre. Vi var i Århus lige midt i sommerferien, og derfor var der meget crowed med mennesker og det var lidt svært at komme til. Heldigvis har de et stort område, hvor man kan sidde og så der manglede ikke siddepladser og man har mulighed for at sidde et stykke væk fra buffeten.

Oplevelsen på Scandic var rigtig god, og hotellet fungerer rigtig fint som base i Århus. Derfor er hotellet med i min guide til Århus.

Spisesteder i Århus

Hvor skal man spise i Århus? Der er rigtig mange gode spisesteder i Århus. Hvis du har nogle anbefalinger til spisesteder, må du endelig smide en kommentar.

Århus Street Food

På Århus Street Food har du mulighed for at prøve – ALT. Du finder stort set noget indenfor enhver mad gren. Alle der kender mig, ved at jeg elsker flæskesteg. Så da jeg fik øje på en bod, som solgte flæskesteg med kartofler, brun sauce og massere af flæskesvær. Ja, så bed jeg på med det samme. Det var super lækkert!

Det gode ved Århus Street Food er at man ikke behøver at spise fra samme sted. Så hvis jeg gerne vil have mad fra en bestemt bod, og Michelle gerne vil have mad fra et andet sted, jamen så køber man bare fra hvert sit sted. Så finder man bare en plads på en af bænkene og spiser det sammen. Det synes jeg er helt klart er en af de fedeste ting ved Århus Street Food, at man ikke behøver at have lyst til det samme. Så selvfølgelig skal den også med på vores guide til Århus.

Du kan læse mere om Århus Street Food her.

Letz Sushi

Letz Sushi er et af de bedste steder man kan spise sushi. Vi kender den allerede fra København, og da sommerenvejret var skønt sol og høje temperature, så har man bare lyst til noget let. Derfor er dejligt at spise et velkendt sted, og hvor man ved at man får noget god sushi.

Du kan læse mere om Lets sushi her.

Vi kunne desværre ikke nå at prøve så mange spisesteder, men der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange gode spisesteder i Århus. Hvis du kender et godt spisested, så smid endelig en kommentar.

Oplevelser i Århus

Hvad skal man opleve i Århus?

ARoS

Man kan næsten ikke sige Århus uden at sige ARoS. Så ARoS skal selvfølgelig også med i vores guide om Århus. Vi havde som sagt aldrig rigtig besøgt Århus, og havde derfor ikke set nogle af seværdighederne i byen. Vi har længe hørt om og set fantastiske billeder fra ARoS, og derfor stod Aros meget højt på vores liste over hvad vi gerne ville se i Århus.

ARoS er et af Nordeuropas største kunstmuseer og er beliggende i Århus centrum. Hvis du er interesseret i kunst, så ved du muligvis allerede, at ARoS er fyldt med internationalt anerkendte samtidskunstnere, som for eksempel Bill Viola, Gilbert & George, Carsten Höller, James Turrell m.m.

Selvom du ikke er specielt interesseret i kunst, så er jeg ret sikker på at du vil nyde en tur på ARoS. ARoS er bestemte ikke et klassisk kunst museum, tværtimod så har mange af kunstværkerne en skæv vinkel. Tag fx. dette kunstværk af en lamboghini, hvor almindelig mennesker som du og jeg har fået lov til at ridse i lakken. Og på den måde at er vi, som almindelig mennesker med til at skabe kunstværket. Samtidig er det en fed måde at sætte kontraster op i mod hinanden, at man tager en ekstrem dyr bil som man får lov til at ridse i lakken.

Derudover er det en stor oplevelse at se museets permanente kunstværk, der er placeret oven på bygningen. “Your rainbow panorama” er en 150 meter lang, cirkulær gangtunnel, der er omkredset af glas i alle regnbuens farver.

I regnbuen kan du gå, og nyde udsigten udover Århus som ændrer sig alt efter de skiftende farver. Det er en helt speciel effekt. Det er utroligt populært at tage billeder, og det fantastiske lys og farver gør det meget instagramvenligt. ARoS regnbuen er blevet et stort varetegn for Århus, som tydeligt kan ses på lang afstand. Alt i alt – et fantastisk kunstværk, ARoS er en kæmpe oplevelse og skal helt sikkert opleves.

Læs mere om ARoS her

Den gamle by

For det meste er Den Gamle By en model af en købstad anno 1550-1927 i størrelsesforhold 1-1. En karré er dog indrettet som i 1974 med alt hvad det indebærer af hippiekollektiv, lægekontor i orange og bager med trekornsbrød. Det er den type museum, hvor man må åbne skufferne i kernefamiliens køkken, sætte en Bob Dylanplade på og ringe op på drejetelefonen.

Læs mere om den gamle by her.

Århus domkirke

93 meter på den lange og 96 meter på den høje er Aarhus Domkirke landets største kirkebygning. Den påbegyndes helt tilbage i 1100-tallet og er spækket med imponerende kalkmalerier. På Store Torv ligger også byens muligvis bedste boghandler, Kristian F Møller, der jævnligt afholder oplæsninger med markante litterære navne, fx bysbarnet Jens Blendstrup.

Læs mere om Århus domkirke her.

Strøget

Vi kommer heller ikke uden om at det er rigtig hyggeligt at gå på Strøget i Århus. Er man ude for at shoppe og kigge lidt på butikker, så er det en super hyggelig gade. Her er både hyggelige cafeer og kanaler hvor man kan sidde og nyde solen.

Århus kanal

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here