Tel Aviv Marathon 2020 gik i vasken

0
7

Årets først halvmarathon var planlagt til at skulle løbe i Tel Aviv til Tel Aviv Marathon. Et løb som jeg havde set rigtig meget frem til. Er løb som hele efterårets og vinterens  træning var planlagt ud fra.

Men så udbrød der Corona panik!

Efter Corona virussen brød ud i Italien og spredte sig til 4-500 smittede i løbet af ingen tid, fik sundhedsmyndighederne kolde fødder i Israel.

Så i søndags forbød de israelske sundhedsmyndigheder at internationale løbere, måtte deltage i løbet. Og med 4 dage til løbsstart, ja så var folk ikke lige frem begejstret inkl. undertegnede. De fleste havde jo booket fly og hotel lang tid i forvejen, og eftersom der ikke var indrejse forbud, så kunne folk altså stå og heppe men ikke deltage i løbet. Sjov beslutning!

Der var i det hele taget virkelig dårlig information, og onsdag finder de så ud af at hvis folk er i Israel så må alligvel gerne løbe. Men det er stadig ikke meldt klart ud og er meget kryptisk i deres information.

Min bror og jeg har dog imellem tiden lagt andre planer, så det bliver ikke Tel Aviv halvmarathon i denne omgang. Der var ellers lagt op til en ny rekord på 1:55 hvor jeg kunne skære over 3 min. af min tid. Men det bliver ikke i denne omgang. Så skuffelsen er virkelig stor.

Men i stedet for skal vi på en udflugt til det dødehav hvor vi først skal vandre op til en borg ved Masada og se solopgangen. Efterfølgende står den så på tur til Ein Gedi også ned og bade i det dødehav. Det bliver en fed tur, som ikke havde kunnet lade sig gøre hvis vi skulle løbe. Så efter skuffelsen har lagt sig over ikke at skulle løbe, så glæder jeg mig alligevel til at vi skal ud og opleve noget!

Der må sættes nye mål – Cph half bliver det nok til, men hvad med Copenhagen Marathon? Eller er det for stor en mundfuld? I så fald vil det være midt første Marathon – Lad os se hvad sker 🙂

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here