Vælg selv Brunch – Cafe 8 tallet

0
847
Vælg selv brunch - Cafe 8 tallet
Vælg selv brunch - Cafe 8 tallet

Vælg selv Brunch – Cafe 8 tallet

Vælg selv brunch er gået hen og blevet rigtig populært. Her har man mulighed for at vælge mellem forskellige små retter og på den måde selv sammensætte sin brunch.

Vi har efterhånden prøvet en del steder, Wulf og Constali, Alma, Kaffe og Te, og nu altså også Cafe 8 tallet som ligger ude i Ørestad.

Cafe 8 tallet

Selve Cafe 8 tallet er et rigtig hyggeligt sted. Der er en god atmosfære og selvom der er fyldt op, kan man sagtens tale med hinanden uden at støjen overdøver alt. Jeg synes også der er fint med plads mellem bordene, så man ikke sidder klemt sammen, og føler at alle kan følge med i ens samtale.

Ud fra deres menukort skal man vælge om man ville have 3, 5 eller 7 stykker. Jeg vil helt klart anbefale at mangler vælger 7 ting, da retterne ikke er så store igen. Så tallerken kan hurtigt blive lidt tom at se på, hvis man vælger mindre end 7. De 7 ting som jeg smagte var – Røræg & purløg, Dansk bacon, Avocado med sesam og citron, Oksepølser, Yoghurt med granola, Røget laks & urtecreme og Pandekage & sirup.

Det hele smagte rigtig lækkert. Deres røræg er meget cremet og lækker, med en rigtig god smag. Pandekagerne er også virkelig gode, ligesom både bacon og pølser smager godt.

Det eneste som ikke levede helt op til forventningerne var avocadoen. Den var meget hård og havde en dårlig smag.

Mens man sidder og nyder sin vælg selv brunch, kan man nyde udsigten udover Amager fælled, hvor man kan gå en tur efter man har spist.

Alt i alt en god oplevelse, og god mad, men det fås bedre.

I kan se Cafe 8 tallets menukort på deres hjemmeside her

Læs mere om rejser her

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here